I dette blogindlæg vil vi forklare nærmere om hvilke regler, der gælder for legepladser i Danmark. Hvis man ønsker at opføre en legeplads på et offentligt tilgængeligt område, er der en række regler og krav, som man skal efterleve. Hvis du har yderligere spørgsmål til nedenstående indlæg, er du meget velkommen til at kontakte os.
Offentlige og private legepladser
I forhold til regler og krav til legepladser bliver der skelnet mellem offentlige og private legepladser. Det vil være op til den enkelte kommunes tekniske forvaltning, hvorvidt en legeplads bliver vurderet som privat eller offentlig.
En legeplads vil betragtes som offentligt tilgængelig, hvis den ikke er en del af en privat have.
Eksempler på offentlige legepladser
- Legepladser ved skoler og børneinstitutioner
- Legepladser på bolig- og grundejerforeninger
- Legepladser i parker, restaurationer, butikker og butikscentre
- Legepladser i forlystelsessteder
Selvom der kan være låst på en institution eller skole uden for åbningstiden, så vil legepladsen stadig blive betragtet som værende offentligt tilgængelig. Derfor bliver en legeplads betragtet som offentligt, når offentlighed har adgang til denne.
Legepladser eller legepladsredskaber, der er placeret på en privat grund og hvor legepladsredskaberne kun er tilgængelig for højst én boligenhed, vil legepladsen blive betragtet som en privat legeplads. Derfor vil en legeplads også blive betragtet som værende offentlig, hvis den skal ligge på et fællesområde ved en boligforening, rækkehus eller i en gårdhave. Det er også selvom, at fællesarealet vil være aflåst eller begrænset til en lille kreds af personer.
Dog er det, som tidligere nævnt, op til den enkelte kommune at vurdere om en bestemt legeplads eller legepladsredskab er offentligt tilgængelig eller privat.
Krav og regler
Hvis en legeplads bliver betragtet som offentlig af kommunen, skal kommunen også behandle sagen som en sædvanlig byggesag, hvor der følger krav til indretning og udformning. Legepladsen skal derudover følge disse EU-standarder:
- DS/EN 1176 om legepladsredskaber
- DS/EN 1177 om stødabsorberende legepladsunderlag
Ovenstående standarder omhandler generelle og specifikke krav for sikkerheden på legepladser, legepladsredskaber og faldunderlag. Da standarderne på områderne skal overholdes, er det med til at sikre, at der vil være en øget sikkerhed på legepladsen, hvor alvorlige ulykker og uheld bør så vidt muligt kunne undgås.
Derudover skal en offentlig legeplads også overholde bygningsreglementet. Dette betyder, at opstilling, brug og vedligeholdelse af blandt andet legepladsredskaber sker, så der er en vis sikkerhed mod personskade mod legepladsbrugerne.
Det kan virke som mange regler og krav, som de offentlige legepladser skal overholde. Men standarderne er nødvendige for, at legepladserne lever op til sikkerhedskravene. Derudover kan man også se standarderne som kundernes garanti for, at de produkter som de køber er sikre nok til offentlig brug. Alle legepladser, der er produceret af Samm-Sall Legepladser overholder de europæiske sikkerhedsstandarder.
Som tidligere nævnt gælder der andre krav og regler til legepladser, der er placeret i en privat have. Her er der nemlig et krav om, at legepladsen er CE-mærket. Når legepladsen er CE-mærket, er det en sikring om, at enhederne overholder forskellige krav i forhold til sundhed, sikkerhed og miljø, og kravene er i overensstemmelse med EU.
Ejerens ansvar
Ansvaret for legepladsen er som udgangspunkt institutionslederen, skolelederen, bolig- og grundejerforeningen eller ejeren mm. Men hvad indebærer dette overhovedet? Som ejer har man ansvaret for, at legepladsen er vedligeholdt, og at legepladsen bliver repareret, hvis det er nødvendigt. Dette er med til at sørge for, at legepladsen altid opfylder bygningsreglementets krav.
Det vil være en god ide, at ejeren af legepladsen foranlediger, at der sker en jævnlig driftsinspektion af legepladsen. Derudover anbefales det, at ejeren af legepladsen sørger for, at der sker en årlig hovedinspektion af legepladsen. Dette kan udføres af en certificeret legepladsinspektør.
Hvis man som grundejer- eller boligforening ønsker at opføre en legeplads, skal man også være opmærksom på, at de enkelte medlemmer ikke personligt kommer til at hæfte for eventuelle erstatningskrav, der kan blive rejst af legepladsbrugere, hvis nogen kommer til skade på legepladsen. Derfor bør man som forening afdække denne risiko ved at tegne en ansvarsforsikring. Derudover bør man også tegne en bestyrelsesansvarsforsikring for at afdække ansvaret som bestyrelsesmedlemmer ved en eventuel erstatningskravssag.
Legepladsinspektør
Hvis ovenstående har skabt grobund for spørgsmål eller undren, er du meget velkommen til at tage fat i vores legepladsinspektør og høre nærmere omkring krav og regler til legepladser.
Vores legepladsinspektør kan komme ud og vurdere jeres legeplads og udarbejde en grundig inspektionsrapport, hvor en risikovurdering af legepladsen indgår i. Heri vil det blive fremlagt hvilke legeredskaber, der ikke lever op til de gældende krav og regler, og hvor der er behov for optimering eller udskiftning af dele.
Hvornår det er tid til de forskellige inspektioner af jeres legeplads, vil fremgå af legepladsen inspektionsplan.