Børnehuset Blæksprutten i Silkeborg havde i 2008 brug for en renovering af legeplads i deres vuggestue.
De havde i år 2001, investeret i et lille legeredskab til deres vuggestue afdeling. Desværre blev der konstateret råd i stolperne i efteråret 2008 og en efterfølgende gennem gang af sikkerheden viste, at legeredskabet ikke var stillet korrekt op. Legeredskabet var simpelthen for stor i forhold til det krævede faldareal.
Da Børnehuset Blæksprutten kontaktede Samm-Sall Legepladser, gjorde de opmærksom på, at de ikke havde penge til et udvide faldarealet, så et nyt legeredskab skulle kunne være i det eksisterende faldareal. Men da arealet ikke var særligt stor, ville løsningen blive meget små legeredskaber og det var ikke det Børnehuset Blæksprutten ønskede.
I samarbejde med Børnehuset Blæksprutten udviklede Samm-Sall Legepladser et legeredskab, der kunne udnytte det eksisterende faldareal, og samtidig give mest leg for pengene. Resultatet blev et legeredskab med lukket bagside og sider, så det kan placeres på kanten af faldarealet.
Det gav optimal udnyttelse af faldarealet og samtidig blev der bygget moduler på, som gjorde det muligt for endnu flere børn at være på legetårnet, uden at det føltes trangt.