Vi har været MEGET glade for at bruge Samm-Sall Legepladser til vores nye legeplads i en fælles lukket gård på Nørrebro i København. Vi fik firmaet anbefalet fra en anden andelsboligforening og har haft en rigtig god proces hele vejen igennem. I opstarts perioden var Jørgen meget hjælpsom og lagde en del arbejdstimer i at rådgive og udarbejde tilbud og tegninger til os. Vi endte med en special-designet legeplads efter eget ønske og Samm-Sall tog sig også af at opfylde ekstra særlige ønsker som fx hinkerude, trafikstriber og kridttavle. Prisen var også meget god og yderst konkurrencedygtig ift. hvad vi ellers har kigget på. Pga. corona var der et par udfordringer med fx levering af selve rutsjebanen, men det blev lynhurtigt løst og forsinkede ikke projektet overhovedet (vi blev blot spurgt om vi ville acceptere en “helstøbt” rutsjebane i stedet for den med træ på vangerne/siderne). Vi fik også brug for et par ekstra kvadratmeter faldunderlag, men det var ikke noget problem og ikke noget vi blev opkrævet ekstra for. Selve opførelsen af legepladsen gik meget hurtigt og helt uden problemer – meget flinke og effektive gutter! Nu er legepladsen i brug og vi har mange meget glade brugere – og ingen problemer med nogen af elementerne. Så alt i alt en helt perfekt proces og vi vil bestemt gerne anbefale Samm Sall til andre.