I foråret blev vi i vores grundejerforening i Ølstykke enige om at det var tid til en ny legeplads. Med et budget på 150.000 mente vi at der var rigeligt at gøre med, men eftersom arealet er offentlig tilgængeligt, skal løsningen leve op til en række skrappe, offentlige sikkerhedskrav og regler. Og det koster, viste det sig.
Vi fandt ret hurtigt en leverandør der så god ud og havde faktisk næsten lagt os fast på denne, da en af styregruppens medlemmer hørte om Samm-sall, som vi kontaktede. Ikke fordi vi egentlig regnede med at bruge Samm-sall, men mere for at have noget at sammenligne med. Det viste sig imidlertid ret hurtigt, at vi kunne få noget mere “leg for pengene” med en pakkeløsning fra Samm-sall, uden at vi synes at vi skulle give køb på kvalitet eller udseende. Men mere vi jo som bekendt ofte have mere. Og efter at have set på nogle af de større løsninger, der lå udenfor budgetrammen, besluttede vi os for at høre om der kunne være mulighed for at få budgettet til at strække lidt længere, hvis vi selv gjorde noget af arbejdet. Den var de med på og det endte med at Samm-Sall stillede med materialer og en montør en weekend, mod at vi selv stillede 5-6 mand, der kunne arbejde efter montørens anvisninger. Resultatet blev super godt. Udover at have haft en hyggelig arbejdsweekend sammen med en montør, der var både fagligt velkvalificeret og usædvanlig behagelig at være sammen med, har vi nu også en flot, sikker og holdbar legeplads på fællesarealet. Og den rummer noget mere leg end vi havde turdet håbe på efter de første gennemgange af andre leverandørers materiale.
Så det er en varm anbefaling herfra.